Hos Domusnord ønsker vi at sikre en smidig og tryg levering for alle vores kunder. Af den grund er de oplyste fragtpriser i webshoppen baseret på postnummer og gælder som udgangspunkt kun til helårsbeboede adresser på fastland, som ikke er beliggende i sommerhusområder eller øvrige ødeområder, herunder ikke-brofaste øer.
Der er flere årsager til dette:
- Vi leverer som udgangspunkt kun til kantsten, og ved fritids- og sommerboliger oplever vi ofte dårlige tilkørselsforhold, ingen sikker afsætningsmulighed ved kantsten, smalle veje eller områder uden fast vejnavn.
- Det kan være uklart, hvor grunden starter og slutter, og skiltning er ofte mangelfuld, hvilket gør det svært for fragtfirmaet at finde frem.
- Der er typisk ingen modtager til stede, hvilket skaber risiko for mislykket levering og ekstra omkostninger.
Af hensyn til både kundens oplevelse og vores leveringssikkerhed, har vi derfor valgt denne afgrænsning. Skulle du have en fritidsbolig el. lign. og ønsker levering, er du altid velkommen til at kontakte os for en individuel fragtpris.
