Gratis eller lav fragt fra 399 kr
Hurtig levering
Kontakt: info@domusnord.com
Prisgaranti på alle produkter

Lamper

Lamper er med til at definere stemningen i et rum. Med Bubble Lamp har Domusnord skabt en egen designet lampeserie, designet af Due & Fangel, hvor bløde, runde former og et roligt visuelt udtryk møder funktionel belysning. Serien er udviklet til hjem og indretninger, hvor lyset ikke blot skal oplyse, men også bidrage til rummets helhed, karakter og æstetik.

 

Bubble Lamp - dansk design med lys, form og frihed

Bubble Lamp er Domusnords egen lampeserie, designet af Due & Fangel. Serien er skabt med udgangspunkt i dansk designtradition, hvor funktion, æstetik og hverdagsbrug skal hænge naturligt sammen. De bløde, runde former giver lampen et roligt og karakterfuldt udtryk, mens det enkle design gør Bubble Lamp let at placere i både moderne og klassiske hjem.

En lampe skal ikke kun give lys. Den skal være med til at skabe stemning, samle indretningen og give rummet et mere personligt udtryk. Bubble Lamp-serien forener funktionel belysning med et æstetisk formsprog, der passer naturligt ind i nordisk indretning - fra stue og spiseplads til skrivebord, sengebord, entré og de små hjørner i hjemmet, hvor lyset gør en forskel.

Bubble Lamp Free er den trådløse og genopladelige del af serien. Det giver en særlig frihed i indretningen, fordi lampen kan flyttes efter behov og bruges dér, hvor stemningen skal skabes. Brug den som bordlampe i stuen, på spisebordet, ved sengen eller tag den med ud på terrassen, når aftenen skal forlænges med roligt lys omkring bordet. Den trådløse funktion gør Bubble Lamp Free oplagt som genopladelig lampe til både hjemmet, altanen og terrassen.

Serien er skabt til dig, der ønsker lamper i dansk design, hvor belysning ikke kun er praktisk, men en del af helheden. Bubble Lamp kan stå alene som et dekorativt objekt eller indgå sammen med møbler, materialer og farver i en mere gennemført indretning. Vil du skabe en samlet løsning, kan lampen med fordel kombineres med vores spiseborde med linoleum, skriveborde med linoleum eller Connector design-stikdåse, hvor lys, møbler og pæn adgang til strøm bliver en naturlig del af samme helhed.